Vi taler om grøn omstilling – men hvad med en bæredygtig musikbranche?

Musikere kæmper for at holde sig flydende i en branche, hvor passion ofte overskygger menneskelige og økonomiske realiteter. Det er på tide, vi ser bæredygtighed som andet og mere end et klimaord – også i kulturen.

Når vi taler om bæredygtighed, tænker de fleste på klimaforandringer, CO2-udledninger og grøn energi. Men bæredygtighed handler også om mennesker – og om de vilkår, vi byder dem i deres arbejde og hverdag. Det gælder ikke mindst i musikbranchen, hvor mange kæmper i stilhed med uigennemsigtige arbejdsvilkår, ustabil økonomi og manglende anerkendelse.

Et system, der slider sine udøvere op

Mange professionelle musikere i Danmark – og globalt – arbejder under forhold, som langt fra ville blive accepteret i andre brancher. Lange perioder uden indkomst, ubetalte opgaver "for eksponeringens skyld", stress og usikkerhed er desværre en del af hverdagen for alt for mange.

Den konstante præstationstvang og kampen for synlighed på sociale medier og streamingtjenester betyder, at mange brænder ud, både fysisk og psykisk. Det er ikke kun uholdbart – det er direkte usundt. Og i længden er det et tab for os alle, for vi risikerer at miste stærke stemmer og kreative sjæle, der ikke længere kan holde til presset.

Transparens og fair vilkår som fundament

Hos Beatnickel ser vi et stort behov for at gentænke den måde, musiklivet er organiseret på. Vi tror på, at transparens, struktur og digitale redskaber kan være med til at skabe en sundere og mere bæredygtig branche – ikke bare for dem på toppen, men for alle.

Vi bygger vores platform til at fremme fair samarbejder, tydelige aftaler og mere ligeværdige relationer mellem musikere, venues og musikprofessionelle. Når alle kan se, hvem de arbejder med, hvilke vilkår der gælder, og hvilke erfaringer andre har haft, styrker vi både tilliden og arbejdsforholdene.

En nødvendig samtale – og en fælles opgave

Det er ikke kun politikere og branchefolk, der skal tage ansvar. Publikum, medier og tech-platforme har også en rolle at spille i at anerkende musikerens arbejde som netop dét: arbejde. Vi må væk fra ideen om, at passion alene kan betale huslejen.

Musik er kultur. Musik er fællesskab. Musik er arbejde. Og det er på tide, at vi begynder at behandle det sådan.

Hvis vi virkelig ønsker en bæredygtig fremtid, skal vi også turde tale om, hvordan vi passer på dem, der skaber lydsporet til vores liv. Ikke kun med applaus – men med respekt, gennemsigtighed og fair vilkår.