Blog

Fra øvelokalet til en ukendt virkelighedHver dag udvikler musikskoler og gymnasier nye talenter. De unge lærer teknik, teori, samspil og kreativ udfoldelse i trygge rammer. Men når eksamensbeviset er i hånden, og hverdagen som elev er forbi, venter en virkelighed, som mange ikke er forberedt på. Her gælder nye spilleregler: netværk, synlighed, erfaring og evnen til at gribe muligheder, der ikke nødvendigvis står skrevet i nogen lærebog.

Det var ikke så længe siden, at musikliv først og fremmest handlede om fællesskab. Om øvelokaler, hvor man delte øl og idéer. Om åbne scener, hvor man kunne dumpe op og spille et nummer. Om opslagstavler i musikbutikker med håndskrevne sedler: “Søger bassist – stil: støvet 70’er-rock.”Men noget er forandret.I dag findes langt det meste musikliv på sociale medier. Solomusikere poster deres seneste single på Instagram, Spotify-links deles i stories, og algoritmer afgør, hvem der bliver hørt og set. Det er selvfølgelig ikke i sig selv dårligt – det giver mange muligheder. Men der er noget, vi er ved at miste i processen: det kollektive.

Roskilde er meget mere end sin verdensberømte festival. Det er en by med dybe musikalske rødder, stærke ungdoms- og kulturskoler og et rigt foreningsliv. Men hvordan kan vi styrke Roskildes rolle som musikkommune endnu mere – året rundt og for alle generationer? Her kommer Beatnickel ind i billedet.

Når vi taler om bæredygtighed, tænker de fleste på klimaforandringer, CO2-udledninger og grøn energi. Men bæredygtighed handler også om mennesker – og om de vilkår, vi byder dem i deres arbejde og hverdag. Det gælder ikke mindst i musikbranchen, hvor mange kæmper i stilhed med uigennemsigtige arbejdsvilkår, ustabil økonomi og manglende anerkendelse.

Den kreative kerne drukner i alt det administrative. Er det overhovedet muligt at være kun kunstner i dag?Forestil dig en guitarist med en drøm. Hun skriver sange i en lille lejlighed i Aarhus, spiller med sit band på små venues rundt i landet og har måske en EP klar, der fortjener at blive hørt. Men ud over at være kreativt ansvarlig for musikken, forventes det, at hun også skal gøre en masse af andre opgaver

Danmark er fyldt med unge mennesker med musikalsk talent. De synger, spiller, komponerer og drømmer. Men alt for ofte ser vi dem forsvinde fra musikmiljøet, inden de for alvor får en chance for at blomstre. De vælger i stedet uddannelser og karriereveje, der virker mere sikre – ikke fordi passionen mangler, men fordi rammerne ikke er til at leve i.Det burde bekymre os alle. For hvad er et samfund uden sin kultur? Og hvad mister vi, når næste generations stemmer og lyde aldrig bliver hørt?